Om Robot Nordic

Historie

2016 blev året hvor en drøm gik i opfyldelse. Når man starter en virksomhed i den branche man interesserer sig mest for med to engagerede samt meget målbevidste partnere, kan det kun gå godt. Ideerne og tankerne blev til virkelighed. Virksomheden blev grundlagt og begyndte at tage form i et lille kontor midt i orkanens øje. Adressen var Forskerparken i Odense (Robot Valley). Starten gik med kundebesøg, idegenerering, tegning, tilbudsgivning og alt, hvad der dertil hører. Det gik heldigvis over stok og sten fra dag et, kunderne var interesserede og ikke bange for at arbejde sammen med en nystartet virksomhed. Heller ikke fordi vi følte, at vi var nystartet, da vi tilsammen havde været i gamet i 50 år. Erfaringen og det hårde arbejde bar frugt: efter én måned og 23 dage havde vi den første ordre i bogen… Fantastisk.

Tre adresser og snart tre år senere kan vi sidde og tænke tilbage på alle de oplevelser vi har haft, alle de gode mennesker vi har mødt og den store respekt vi føler, at folk har mødt os og vores projekter med. Vi er selv ganske imponeret og stolte over at være en del af denne fantastiske branche, og vi føler os heldige med at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Vi ser frem til mange spændende og udfordrende år i en vildt fremstormende branche med kæmpe udviklingspotentiale.

Vision

Vi leverer bæredygtige og effektive produktivitetsforbedringer til og sammen med vores kunder. Målet er at være den foretrukne uafhængige automatiseringsintegrator på markedet. Robot Nordic tilstræber løbende at skabe et rentabelt afkast for sine kunder gennem værdiskabende vækst og partnerskaber, som naturligt styrker deres markedsposition.

Mission

Robot Nordic skaber skræddersyede og effektive løsninger. Naturligt rettet mod produktionsvirksomheder – ikke mindst takket være vores mange års erfaring, knowhow og nye teknologier. Vores mission er at være blandt industriens mest respekterede virksomheder indenfor automatiseringsbranchen. For at opnå dette tror vi på en kultur, der understøtter vores dygtige ansatte, så vi kan levere high-end løsninger til vores kunder.

 
 

Værdier

Robot Nordics forretningskultur er baseret på tre grundlæggende værdier: Kompetence – Samarbejde – Ansvarlighed

I overensstemmelse med disse værdier, har vi opnået tillid og troværdighed hos vores kunder, samarbejdspartnere, kolleger, leverandører, medarbejdere og det samfund, hvor vi bor og arbejder. 

value2

Strategi

Robot Nordics overordnede strategi er, at sikre arbejdspladser bliver i Danmark og samtidig bringe danske virksomheder, der har flyttet deres produktion ud af landet tilbage til Danmark, ved at anvende den nyeste robotteknologi på markedet til ”smarte” automatiseringsløsninger.

Robot Nordics mål er, at blive den foretrukne produktivitetsintegrator inden for robotløsninger og samtidig bevare og skærpe vores konkurrenceevne, ved at opfylde vores kunders behov. Vores strategi om at være den foretrukne produktivitetsintegrator, er bygget på vores unikke kombination af idéer, løsninger og projektstyring samt mere end 50 års erfaring inde for automatisering. Ved at bruge Robot Nordics mangeårige viden og erfaring på området, maksimerer vi vores kunders økonomiske bundlinje.

Sådan arbejder vi

I dag er teknologi og udvikling afgørende for din virksomhed, og det sker med en høj hastighed. Produktionsautomatisering skal være en stor del af din virksomhedsstrategi for at sikre din virksomheds fremtid. De virksomheder, der drager fordel af teknologi og automatisering, er bedre til at stå over for teknologiske udfordringer samt produktivitetsforbedring.

Det er vores erfaring, at automatisering betyder blandt andet, produktions optimering, øget konkurrenceevne og øget indtjening for virksomheder. Det kræver nye teknologier, nye forretningsmodeller og et samarbejde for at skabe værdi. Med vore samarbejdspartneres nye innovative produkter og services, hjælper vi din virksomhed med at øge produktiviteten, at skabe gennemtænkte og værdiskabende løsninger.

Vi har en leveringstid på ca. 16-20 uger. Det er afhængigt af sværhedsgraden og kompleksiteten af hvert enkelt projekt.

version2-01

Salg

version2-02

Projektering

version2-03

Kontruktion

version2-04

Produktion

version2-05

Installation

version2-06

Indkøring

 

Samfundsansvar (CSR)

Hos Robot Nordic satser vi på at justere CSR med forretningsaktiviteter som en del af vores overordnede forretningsstrategi. Områder vi fokuserer på er baseret på grundlæggende ansvar inden for menneskerettigheder, arbejdskraft, miljø og antikorruption:

  • Forretnings etik
  • Supply Chain Management
  • Medarbejdere
  • Sundhed, Sikkerhed og Miljø

 

Hvor som helst vi opererer rundt om i verden, er Robot Nordic forpligtet til at støtte vores samarbejdspartnere og medarbejdere. Vi stræber altid efter at overholde et sæt værdier og strenge politikker, der respekterer den enkelte og hjælper med at beskytte vores miljø. Vi betragter mangfoldighed som en styrke, der hjælper os med at betjene vores kunder endnu bedre og hjælper med at sikre Robot Nordic’s fremtidige succes. Vi tilbyder lige muligheder for alle medarbejdere uanset køn, alder, etnisk tilhørsforhold og religiøs tro, handicap, politisk eller seksuel orientering eller familiestatus.