Følg med i vores nyheder fra når vi deltager i spændende aktiviteter som messer og samarbejder. Se mere i cases hvis du ønsker at vide mere om vores færdige projekter.
Duroc Machine Tool har i dag underskrevet aftalen om køb af de resterende 49% af aktierne i Robot Nordic. Med transaktionen bliver Robot Nordic 100% eget af Duroc Machine Tool og integreres fuldt ud i koncernen
“Vi oplever en markant stigning i efterspørgslen efter automationsløsninger fra fødevarevirksomheder, og det gælder ikke kun de største aktører, men også mange mellemstore og mindre virksomheder, der gør automatisering til en hjørnesten i deres forretningsmodel.”– Camilla Hartmann
Dansk robotvirksomhed købt af stor maskinleverandør
Duroc Machine Tool Holding har opkøbt 51 procent af aktierne i det danske firma Robot Nordic ApS med virkning fra den 1. juli 2024.
Dette strategiske opkøb har til formål at styrke Duroc Machine Tools position som leverandør af avancerede automatiseringsløsninger og nøglefærdige projekter på tværs af de skandinaviske og baltiske markeder.
I de kommende måneder vil fokus være på at integrere de to virksomheder med henblik på at sikre en problemfri overgang.
Læs hele artiklen her eller pressemeddelelsen her.
At løfte i flok
Vi her i Robot Nordic, sætter en ære i at løfte i flok for at imødekomme vores kunders behov på bedste vis. Lige her skulle der dog nogle stærke – og højtrækkende – kræfter til, for at løfte dette spændende automatikprojekt op på ladet og herefter fragte det til vores kunde på Sjælland, så de er godt kørende til sommerferien.
DIRA Robotbrag 2024
D. 30. – 31. maj 2024 løb årets Robotbrag af stablen, i samarbejde med Teknologisk Institut og DIRA. Robot Nordic havde en stand sammen med vores samarbejdspartner 4X Robots, hvor vi stod klar til at vejlede danske virksomheder i morgendagens produktions- og robotteknologi.
Fredagen bød på besøg fra studerende, samt elever fra forskellige uddannelsesinstitutioner rundt omkring i hele landet. En god investering i fremtiden.
Slovakiet
Så fik vi afsendt en Kawasaki robotløsning til vores kunde i Slovakiet. Projektet blev velimplementeret hos kunden og SAT-testen naturligvis godkendt.
Syddansk Erhvervsskole
Syddansk Erhvervsskole huser et hav af interessante uddannelser og åbner døren for en spændende karriere i erhvervslivet.
Vores Project Manager har tidligere været på besøg hos automatikteknikernes grundforløbseksamen som censor.
Hos Robot Nordic elsker vi at se og høre de studerende og undervisernes tanker og ideer omkring automatisering.
Big Bang 2023
Vi har på Big Bang 2023 konferencen haft besøg af vores undervisningsminister Mattias Tesfaye på vores stand.
Det var en kæmpe fornøjelse at vise vores produkter til skolerne frem, samt lade ham prøve vores Dobot Go.