Skip to main content

RobotNordic.dk

Depalletering hos Roulunds Braking

Robot Nordic har implementeret en automationsløsning hos Roulunds Braking, hvor en cobot fra Universal Robots automatisk depalleterer papkasser og fjerner mellemlægspapir. Løsningen er et eksempel på, hvordan en kompakt cobot kan automatisere en gentagende arbejdsopgave uden at kræve store anlæg eller optage unødvendig plads i produktionen.

Depalletering er en simpel, men fysisk krævende opgave, hvor medarbejdere gentagne gange skal løfte og flytte kasser. Med cobotten håndteres kasserne automatisk, hvilket frigiver tid og ressourcer til andre opgaver.


Cobotten er udstyret med en vakuumgriber, som løfter og håndterer kasserne sikkert og præcist. Hver kasse placeres først i et mellemstop, der sikrer, at kasserne gribes ensartet, inden de flyttes videre.