RobotNordic.dk

SALGS- & LEVERINGSBETINGELSER

Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke fraviges ved anden skriftlig aftale

TILBUD OG ACCEPT

Alle afgivne tilbud på leverancer er bindende 14 dage fra tilbudsdato, med mindre andet udtrykkeligt er aftalt.

PRIS

Oplysninger i prislister m.v. anses som vejledende og er ekskl. moms. Alle priser er ekskl. emballage og fragt. Såfremt der i tiden fra bestilling frem til leverancens gennemførelse er indtrådt stigninger i lønninger, materialepriser eller øvrige omkostninger, er sælger berettiget til at regulere prisen med sådanne dokumenterede stigninger indtil levering har fundet sted.

AFVIGELSER I HENHOLD TIL TILBUD

Såfremt køber foretager tilføjelser eller ændringer i den afgivne ordre, er sælger berettiget til at afvise disse eller til at annullere ordren. Accepterer sælger tilføjelserne eller ændringerne, er sælger berettiget til at foretage de nødvendige ændringer af leveringstid og pris. Sælger forbeholder sig ret til før levering, og uden forudgående varsel, at foretage ændringer i konstruktion, udførelse eller lignende, som sælger måtte finde nødvendige. Dette berettiger ikke køber til nogen form for erstatning.

RISIKOENS OVERGANG

Medmindre andet er aftalt, anses levering for sket ab fabrik. Leveringstidspunktet er det tidspunkt, hvor varen er meldt klar fra sælger (ved afhentningskøb), eller hvor varen er overgivet til fragtfører.
Eventuel forsendelse sker kun i henhold til købers instruktion og for dennes regning og risiko. Har køber ikke foreskrevet en bestemt forsendelsesmåde, vælges denne efter Robot Nordic ApS ́ bedste skøn. Køber er forpligtiget til at forsikre det leverede i fuldt omfang, herunder også øvrige køber tilhørende genstande, der helt eller delvist indgår i et projekt.

LEVERING

Såfremt sælgers leverance er væsentligt forsinket, kan køber skriftligt over for sælger fastsætte en rimelig endelig leveringsfrist inden for hvilken sælger skal levere. Hvis sælger ikke leverer inden for denne frist, kan køber skriftligt hæve aftalen vedrørende den forsinkede levering. Sælger kan dog jf. afsnittet ”Force majeure” påberåbe sig retten til en længere leveringsfrist, såfremt forsinkelsen er begrundet i forhold uden for sælgers indflydelse. Såfremt sælger er forsinket med en delleverance, kan køber jf. foranstående kun hæve for den forsinkede leverance, medmindre køber kan godtgøre, at efterfølgende leverancer åbenlyst også vil blive forsinket. Hæves aftalen i henhold til foranstående bestemmelse, kan køber ikke forlange erstatning.

BETALING

Medmindre andet er aftalt, er betalingsbetingelserne 8 dage netto fra fakturadato. Ved salg til successiv levering over et bestemt tidsrum faktureres varen efter fastsatte terminer. Undlader køber at modtage varen, skal betaling alligevel finde sted. Betales forfaldne beløb ikke rettidigt påløber morarenter 2% pr. påbegyndt måned. Ved enhver forsinkelse med betaling kan sælger vælge at hæve eller fastholde aftalen. Sælger er endvidere berettiget til erstatning for ethvert tab i forbindelse med den forsinkede betaling.
Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav, der ikke udtrykkeligt er accepteret af Robot Nordic ApS.

EJENDOMSFORBEHOLD

Den leverede vare forbliver sælgers ejendom indtil betaling fuldt ud er erlagt.

Betaling med check eller andre ikke kontante midler anses ikke som betalt, før fuld
indfrielse har fundet sted.

KØBERS UNDERSØGELSESPLIGT

Køber skal ved leveringen foretage en detaljeret undersøgelse af salgsgenstanden. Herunder skal køber foretage en forsvarlig afprøvning under realistiske produktionsforhold samt øjeblikkeligt standse sin produktion, såfremt det leverede ikke fungerer tilfredsstillende.

MANGLER

Skulle det leverede vise sig at være behæftet med væsentlige mangler, for hvilke sælger er ansvarlig, er sælger berettiget og forpligtiget til at afhjælpe manglerne uden udgift for køber. Sælger kan dog også efter eget valg foretage ombytning. Herudover har sælger intet ansvar for tab. Der ydes således ikke erstatning for driftstab, avancetab og andet indirekte tab. Mangler, der kan tilregnes købers forhold, er sælger ikke forpligtiget til at udbedre. Som forhold, der kan tilregnes køber, kan nævnes fejlanvendelse, fejlbestilling, forkert oplyste data ved bestilling m.m. Køber leverer eventuelle mangelfulde genstande på sælgers adresse med udførlig beskrivelse af påberåbte mangler.

TOLERANCER

Sælger forbeholder sig tolerancer inden for gældende standarder, og køber er opfordret til at tilkendegive, hvis der er særligt følsomme områder, hvor sædvanlige tolerancer ikke kan accepteres.
Ved maskiner/udstyr som er ældre end 10 år, tages der forbehold mod, hvis reservedele ikke kan anvendes til det eksisterende udstyr, og reservedelen kan således ikke modtages retur.

REKLAMATION

Påberåbelse af mangler/forsinkelse skal ske skriftligt til sælger straks og inden 8 dage fra leverancens modtagelse.

IMMATERIELLE RETTIGHEDER

Sælgers tegninger, skitser, specifikationer o. lign. tilhører efter arbejdets udførelse sælger. Materialet betragtes som erhvervshemmeligheder, hvorfor det ikke uden sælgers accept må kopieres og/eller overlades til tredjemand. Ansvaret for krænkelse af ophavsret, patenter, varemærker, mønstre og lign. påhviler alene køber. Pådrager sælger sig ansvar over for tredjemand i anledning af købers manglende rettigheder, holder køber sælger skadesløs for et sådant ansvar. Køber er pligtig at lade sig sagsøge for samme domstol, som behandler spørgsmålet om sælgers ansvar over for tredjemand.

PRODUKTANSVAR

Køberen skal holde leverandøren skadesløs, i den udstrækning leverandøren pålægges ansvar over for tredjemand for sådan skade og sådant tab, som leverandøren efter dette punkts andet og tredje afsnit ikke er ansvarlig for over for køberen. Leverandøren er ikke ansvarlig for skade, forvoldt af leverancen efter overtagelsen:

a) på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens leverancen er i
køberens besiddelse

b) på produkter, der er fremstillet af køberen, eller på produkter, hvori disse
indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter som
følge af leverancen forårsager

I intet tilfælde er leverandøren ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre
økonomiske konsekvenstab. De nævnte begrænsninger i leverandørens ansvar
gælder ikke, hvis han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. Hvis tredjemand
fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt,
skal denne part straks underrette den anden herom.

Leverandør og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol
eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på
grundlag af en skade eller et tab, som påstås forårsaget af leverancen.

FORCE MAJEURE

Skulle levering være forhindret på grund af force majeure, fritages sælger for ethvert ansvar og forbeholder sig ret til helt eller delvist at annullere aftalen eller udskyde leveringen med en efter omstændighederne rimelig frist ud over den i aftalen fastsatte leveringstid.

FREMMED VALUTA

Ved salg i udenlandsk valuta forbeholder sælger sig ret til at forhøje prisen i tilfælde

af en devaluering af den pågældende udenlandske valuta i perioden mellem aftalens
indgåelse og betalingsdatoen.

LOVVALG OG VÆRNETING

Tvistigheder i anledning af samhandlen skal afgøres efter de til enhver tid gældende regler efter dansk ret. Der er aftalt værneting ved Byretten i Odense.

Såfremt begge parter ønsker det, kan en tvist løses som voldgift ved Byretten i
Odense, hvor retspræsidenten udpeger 1 voldgiftsdommer. Ved sager med en værdi
over DKK 1 million udpeges 3 voldgiftsdommere.

KONTAKTINFORMATION

Højager 4 | DK-5270 Odense N | Tel.: +45 70 70 76 84 | E-mail: info@robotnordic.com | www.robotnordic.dk | CVR: 38074393 |
Bankforbindelse: Danske Bank, reg. nr. 3409 kt. nr.: 12012209